Frømængdeberegner

Hvad bruges den til i praksis

Denne beregner estimerer, hvor mange kilo udsæd pr. hektar der skal til for at nå et ønsket plantetal, når der tages højde for tusindkornsvægt (TKV) og spireevne. Den bruges ved indkøb af udsæd, ved indstilling af såmaskinen og til at forstå, hvorfor to partier af samme sort kan kræve vidt forskellige kilomængder: et parti med høj TKV indeholder simpelthen færre kerner pr. kilo. Beregningen gælder korn, raps og andre afgrøder, hvor udsæd doseres i kg/ha.

Input, enheder og omregninger

Plantetallet angives pr. hektar (planter/m² × 10.000). TKV aflæses i gram på sækken eller analysebeviset. Spireevne og renhed angives i procent og ganges sammen til den kulturelle værdi; i dansk praksis regnes ofte direkte med den forventede markspiring, som ligger lavere end laboratoriespireevnen. En eventuel sikkerhedsmargin lægges oveni til spild og fremspiringstab.

Formel og gennemregnet eksempel

Gennemregnet eksempel med danske korntal: målet er 300 planter/m² vinterhvede, TKV er 48 g, og markspiringen sættes til 85 %. Frøbehovet er 300 ÷ 0,85 ≈ 353 frø/m², dvs. 3.530.000 frø/ha. Udsædsmængden bliver 3.530.000 × 48 ÷ 1.000.000 ≈ 169 kg/ha. Det er samme regnestykke som den kendte tommelfingerformel: plantetal × TKV ÷ markspiringsprocent = 300 × 48 ÷ 85 ≈ 169 kg/ha. Havde partiet i stedet TKV 42 g, faldt behovet til ca. 148 kg/ha — derfor skal TKV altid tages fra det aktuelle parti.

Praktiske referenceværdier

Offentlige normtal og sortsmateriale, fx fra SEGES, beskriver typiske spænd: TKV for vinterhvede ligger ofte omkring 40-55 g, vårbyg 45-55 g og vinterraps kun 4-6 g, og plantetalsmål på fx 150-250 planter/m² i vinterhvede (afhængigt af såtidspunkt) og 250-325 planter/m² i vårbyg. Markspiringen sættes i praksis ofte lavere ved sen såning, koldt såbed eller grov jord. Tallene er beskrivende pejlemærker fra faglitteraturen — det konkrete valg hører til sortsvalget og markplanen.

Til overslag kan kernetallet også regnes den anden vej: 169 kg/ha med TKV 48 g svarer til ca. 352 kerner/m² — praktisk, når en faktisk udsædsmængde skal oversættes tilbage til et forventet plantetal. Renheden i certificeret udsæd er normalt tæt på 100 % og ændrer sjældent resultatet mærkbart.

Begrænsninger

Beregneren anbefaler ingen udsædsmængde — den omregner kun dine egne forudsætninger. Den største usikkerhed er markspiringen, som ikke kan aflæses af analysebeviset, men afhænger af såbed, sådybde, såtidspunkt og vejr. TKV varierer fra parti til parti og mellem sorter og skal tages fra den faktiske sæk. Plantetalsmål og sortsvalg bør fastlægges sammen med en planteavlskonsulent.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er TKV (tusindkornsvægt)?

Vægten af 1.000 kerner i gram. Den står på sækken eller analysebeviset og bruges til at omregne et antal frø pr. hektar til kilo udsæd.

Hvad er forskellen på spireevne og markspiring?

Spireevnen måles i laboratoriet under ideelle forhold; markspiringen er den andel, der reelt bliver til planter i marken, og den ligger lavere — især ved sen såning og dårligt såbed.

Hvorfor ændrer udsædsmængden sig fra parti til parti?

Fordi TKV varierer. Samme plantetal kræver flere kilo af et parti med store kerner (høj TKV) end af et parti med små kerner — brug altid tallet fra det aktuelle parti.

Hvordan omregner jeg planter pr. m² til planter pr. hektar?

Gang med 10.000. Et mål på 300 planter/m² svarer til 3.000.000 planter pr. hektar, som er det tal, beregneren korrigerer for spiring og omregner til kilo.