Tørringsomkostningsberegner

Hvad bruges den til i praksis

Denne beregner estimerer slutvægten, det fjernede vand og tørringsomkostningen, når et kornparti tørres ned fra høstens vandprocent til basis. Den bruges til at sammenligne eget tørreri med grovvareselskabets tørringsgebyr, til at forstå fradragene på afregningen, når kornet leveres for vådt, og til at beslutte, om det kan betale sig at høste tidligt ved højere vandprocent mod en større tørringsregning. Fordi vægten falder, når vandet fjernes, er det vigtigt at regne omkostningen om til den færdige, tørre vare — det er den, der sælges.

Input, enheder og omregninger

Du indtaster mængden ind i tørreriet i tons eller hkg — 1 ton = 10 hkg à 100 kg — indgangs- og slutvandprocenten samt enhedsomkostningen. Omkostningen kan angives pr. ton indvejet vare eller pr. ton fjernet vand; begge modeller bruges i praksis. Vægten pr. hkg kan justeres til udenlandske sækstandarder. Beregningen bygger på, at tørstoffet er konstant, mens vandet forsvinder.

Formel og gennemregnet eksempel

Gennemregnet eksempel: 100 tons hvede høstes ved 18 % vand og tørres ned til basis 14,5 %. Slutvægt: 100 × 82 ÷ 85,5 = 95,91 tons, altså 4,09 tons fjernet vand — et svind på 4,09 %. Koster tørringen 45 kr pr. ton indvejet, bliver regningen 100 × 45 = 4.500 kr. Omregnet til den færdige vare er det 4.500 ÷ 95,91 = 46,92 kr/t, cirka 4,69 kr/hkg. Afregnes der i stedet pr. ton fjernet vand, fx 900 kr/t vand, bliver det 4,09 × 900 = 3.681 kr.

Praktiske referenceværdier

Basisvandprocenten i dansk kornhandel er 14,5-15 % for korn og 9 % for raps, som det fremgår af branchens standardbetingelser og offentlige normer, fx omtalt hos SEGES. Leveres der over basis, trækkes der både vægtsvind og et tørringsgebyr pr. procentpoint på afregningen. Som tommelfingerregel koster hvert procentpoint nedtørring cirka 1,15-1,2 % af vægten i svind. Skal kornet lagres længe, tørres ofte ned under 14 %, fordi lagerfastheden stiger, jo tørrere og køligere kornet er. Energiforbruget pr. ton stiger mærkbart, jo vådere partiet er, og efterløb med kold luft er med til at sikre holdbarheden.

Begrænsninger

Beregneren regner alene på bevarelse af tørstof og en enkelt omkostningssats. Energi, arbejdsløn, intern transport, modtagegebyr og rensesvind fra urenheder indgår kun, hvis de er indregnet i satsen. Den tager heller ikke højde for kvalitetsændringer ved for hård eller for varm tørring, fx faldtal og spireevne. Brug resultatet som sammenligningsgrundlag mellem tørringsløsninger, ikke som en fuldstændig efterkalkulation.

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor vejer kornet mindre efter tørring?

Fordi vandet fjernes, mens tørstoffet er konstant. Tørres fra 18 % til 14,5 % vand, forsvinder cirka 4,1 % af vægten som vanddamp.

Hvad er basisvandprocenten for korn og raps?

I dansk handel afregnes korn typisk ved 14,5-15 % vand og raps ved 9 %. Leveres der over basis, trækkes vægtsvind og tørringsgebyr pr. procentpoint.

Hvor stort er svindet pr. procentpoint nedtørring?

Som tommelfingerregel cirka 1,15-1,2 % af vægten pr. procentpoint. Fra 18 % til 14,5 % giver det de cirka 4,1 %, som eksemplet viser.

Hvad er forskellen på kr/t indvejet og kr/t fjernet vand?

To gængse afregningsmodeller: den første ganger satsen på hele den indvejede mængde, den anden kun på det fjernede vand. Ved store nedtørringer bliver vand-modellen ofte dyrest — regn begge igennem.