Hvad bruges den til i praksis
Denne beregner sammenligner to gødninger på prisen pr. kg rent næringsstof (N, P₂O₅ og K₂O) i stedet for prisen pr. ton eller pr. sæk. To produkter med forskellig koncentration kan ikke sammenlignes meningsfuldt på tonprisen alene: en billig vare med lavt indhold ender ofte med at være den dyreste, når man regner ned på det kvælstof, den fosfor eller det kalium, som marken faktisk skal have. Beregneren bruges typisk ved indkøb før sæsonen, ved valg mellem fast og flydende gødning og når en NPK-blanding skal holdes op mod en kombination af enkeltgødninger.
Input, enheder og omregninger
For hver gødning indtaster du prisen — pr. kg, pr. sæk à 50 eller 60 kg eller pr. ton — samt indholdet i % N, % P₂O₅ og % K₂O fra varedeklarationen. Alt omregnes først til kr pr. kg vare: 1 ton = 1.000 kg (= 10 hkg à 100 kg), så 3.000 kr/t = 3,00 kr/kg, og en 50 kg-sæk til 200 kr = 4,00 kr/kg. Bemærk, at fosfor og kalium normalt deklareres som oxiderne P₂O₅ og K₂O — brug samme grundlag i begge kolonner.
Formel og gennemregnet eksempel
Gennemregnet eksempel med to kvælstofgødninger: NS 27-4 (kalkammonsalpeter med svovl) koster 3.000 kr/t, altså 3,00 kr/kg vare. Prisen pr. kg N bliver 3,00 ÷ 0,27 = 11,11 kr/kg N. Urea med 46 % N koster 4.140 kr/t, altså 4,14 kr/kg vare, og prisen pr. kg N bliver 4,14 ÷ 0,46 = 9,00 kr/kg N. Selv om urea er over 1.100 kr dyrere pr. ton, er den her ca. 19 % billigere pr. kg kvælstof — og det er den sammenligning, der afgør, hvad marken reelt koster at gøde.
Praktiske referenceværdier
Pris pr. kg næringsstof er det sammenligningsgrundlag, der bruges i offentlige normer og budgetkalkuler, fx hos SEGES og i Farmtal-lignende opgørelser. Typiske deklarationer at regne med: urea 46 % N, kalkammonsalpeter/NS-typer omkring 27 % N, flydende N32 med 32 % N, DAP med 18 % N og 46 % P₂O₅, TSP med ca. 45 % P₂O₅ og kaliumchlorid med 60 % K₂O. Skal du bruge indholdet som rent grundstof, gælder P = P₂O₅ × 0,436 og K = K₂O × 0,83. Husk at sammenligne på leveret pris inklusive fragt og rabatter, og at svovl, magnesium og mikronæringsstoffer kan have en selvstændig værdi.
Blander du deklarationer i P₂O₅/K₂O sammen med tal i rent P og K, bliver sammenligningen skæv med 15-60 %. Tjek varedeklarationen, og regn alle produkter om til samme grundlag, før du konkluderer.
Begrænsninger
Prisen pr. kg næringsstof siger ikke alt. Beregneren indregner ikke udbringningsomkostninger (én tur med NPK mod flere ture med enkeltgødninger), spredeegenskaber, ammoniakfordampning fra urea på ubeskyttet overflade eller kravene i gødningsregnskabet. Den værdisætter heller ikke sekundære næringsstoffer som svovl. Brug resultatet som økonomisk grundsammenligning, og lad gødningsplanen og konsulenten afgøre det endelige valg.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor kan jeg ikke bare sammenligne pris pr. ton?
Fordi indholdet er forskelligt. Et ton urea indeholder 460 kg N, mens et ton NS 27-4 kun indeholder 270 kg N. Først når prisen deles med indholdet, sammenligner du det, marken faktisk skal bruge.
Hvad betyder P₂O₅ og K₂O på deklarationen?
Det er oxidformerne, som fosfor og kalium traditionelt deklareres i. Rent fosfor findes som P = P₂O₅ × 0,436, og rent kalium som K = K₂O × 0,83.
Hvordan omregner jeg en sækpris til tonpris?
Gang prisen for en 50 kg-sæk med 20 eller prisen for en 60 kg-sæk med 16,67. En 50 kg-sæk til 200 kr svarer altså til 4.000 kr/t.
Tæller svovl og andre næringsstoffer med i sammenligningen?
Ikke automatisk. En NS-gødning med 4 % svovl leverer en værdi, som ren N-pris ikke fanger. Har begge produkter samme følgestoffer, er sammenligningen fair; ellers bør svovlværdien lægges oveni vurderingen.
Uddannelsesindhold baseret på offentlig faglitteratur og offentlige normer, fx Landbrugsstyrelsen og SEGES. Erstatter ikke rådgivning fra planteavls- eller driftsøkonomikonsulent. Senest revideret: 2026-07-06 · Kilder